Hårdonation
Vi beder om minimum 30 cm til hårdonation. Kan du undvære mere, vil vi være meget taknemmelige for at modtage det.
Jo længere hårdonationen er, jo mindre spild. Når du donerer dit hår, vil vi gerne sikre, at mest muligt af det, kan anvendes. Der skal bruges en vis længde for at knytte hårene i parykken, og i et bundt er der mange hår, som ikke er lige lange. Vi har erfaret, at der er for stort et spild, hvis håret ikke er tilstrækkeligt langt. Og det synes vi, er en skam.
Håret må ikke have været kemisk behandlet, dvs. lysnet eller permanentet. Hvis håret har været kemisk behandlet, er det ofte for uelastisk og porøst til at kunne anvendes i parykproduktion, fordi de enkelte skællag i håret ikke er intakte.
Farvet hår kan anvendes, hvis det har været farvet med ammoniakfri farve og med en beize på 1%. Spørg evt. din frisør, hvis du er i tvivl.
Hvis din farve, lysning eller permanent er vokset ud, kan håret sagtens bruges.
Hvis du har afleveret dit hår i en af vores tre saloner, får du et diplom med.
Sender du håret til os, skal du selv printe et diplom. Du finder diplomet her.
Hos Toftild Hårdonation får vi ofte spørgsmålet, om man kan donere sit hår, når man har modtaget kemoterapi.
Det er der intet i vejen for; du kan godt donere dit hår, selvom du har modtaget kemoterapi.
Og det hår der er vokset ud efter din kemobehandling er ”nyt hår”, som sagtens kan bruges til et godt og meningsfuldt formål.
Hvis du har modtaget kemobehandling og stadig har beholdt dit hår under behandlingen, kan dit hår også anvendes som donorhår til glæde for en anden i samme situation som dig. Håret kan under en kemobehandling virke mere porøst og tørt, men det betyder ikke, at håret er ødelagt og ikke kan anvendes som donorhår til fremstilling af en paryk eller toupe.
Vi kan desværre ikke tilbyde selv at klippe håret af hos Toftild, da vi får langt flere henvendelser, end vi kan imødekomme. Vi er ikke en frisørsalon i traditionel forstand, vi bruger al vores tid på kunder, der har brug for parykker og alternative hårløsninger, da de ikke har så mange andre steder at gå hen.
Vi anbefaler, at du undersøger listen af vores Toftild Hårdonation Ambassadører. De er godkendte saloner af projektet Love is in the Hair®. Du kan også gå til egen frisør for at få klippet din hårdonation.
Vi anbefaler, at du undersøger vores Toftild Hårdonation Ambassadører. Her finder du en lang liste af saloner, der er godkendte saloner. Vi samarbejder tæt med dem, når det omhandler hårdonation.
Finder du ikke en ambassadør i nærheden af dig, kan du bruge egen frisør. Fortæl dem, at du ønsker at donere dit afklippede hår. Du er velkommen til at henvise dem til vores guide "Sådan klippes hårdonation". Der er frisører, som klipper hårdonationer til en særlig pris, og nogle der laver events, hvor de klipper gratis. Forhør dig hos din egen frisør.
Håret skal samles med elastikker i flere små hestehaler. Sæt elastikken et stykke under der, hvor håret klippes af, så hestehalen er godt sikret. Sørg for at elastikkerne sidder stramt.
De små hestehaler samles i et bundt med en elastik omkring, på denne måde sikrer du, at hårdonationen ikke falder fra hinanden. Er håret langt, er det en rigtig god idé at sætte en elastik nederst også. Alternativt kan håret samles i en fletning.
Det spørgsmål får vi ofte, og vi kan godt forstå, at man spørger. Det er desværre ikke muligt at fremstille en paryk af en enkelt hestehale. I sorteringen af håret går op mod 50% fra, da mange af hårene er for korte. Der skal 4-6 usorterede donationshestehaler til at fremstille en hel paryk. Endvidere kan vi ikke følge den enkelte hestehale i selve produktionen. Det frasorterede hår kan dog (hvis håret ikke er for kort - ca. 15 cm), bruges til fremstilling af parykker med korte frisurer eller toupeer.
Der skal i gennemsnit bruges 4-6 usorterede hårdonationer for at lave en hel paryk - alt efter, hvor tykke og lange hårdonationerne er.
Ja ALLE naturlige hårfarver kan bruges - blondt, mørkt, rødt og gråt - vi har ingen præferencer. Håret må bare ikke være farvet med kemi.
Hvis du donerer krøllet hår måles længden ved at strække håret glat, så du sikrer, at det er langt nok - minimum 30 cm.
Du kan enten sende dit hår til os med post eller aflevere det personligt i vores forretninger i Aalborg, Aarhus eller på Frederiksberg.
Håret sendes til:
Toftild
"Love is in the Hair"
Budolfi Plads 9
9000 Aalborg
Vi afhenter IKKE pakker i pakkeshops.
Hvis du gerne vil have en bekræftelse på, at vi har modtaget dit hår, skal du udfylde vores formular på hårdonationssiden. Og så er det vigtigt at vedlægge din mail, så vi kan identificere dig.
Alle der vedlægger deres mailadresse modtager en bekræftelse på, at vi har modtaget donationshåret, MEN der kan gå 1-3 uger. Det skyldes at donationshåret bliver pakket ud to gange om ugen, og vi modtager 400+ hårdonationer om måneden ❤
OBS! Sender du med Post Nord, kan håret godt være længe undervejs.
Nej, hår kan ikke blive for gammelt. Alt hår kan anvendes som hårdonation. Også hår som har ligget i mange år.
Håret er ofte mere tørt, når det er gammelt, men det tager man højde for i sorteringen af kvaliteten af hårstrukturen.
Nej, det er desværre ikke muligt at følge sin egen hårdonation "fra hestehale til paryk", da donationshåret sorteres i farver, længder og hårstrukturer, og herved blandes, så det er klar til videre forarbejdning. Der går 4-6 usorterede hestehaler til fremstilling af en enkelt paryk, så derfor blandes håret ved fremstillingen.
Din hårdonation bliver brugt til fremstilling af parykker og alternative hårløsninger til mennesker, som er ramt af et sygdomsbetinget og ufrivilligt hårtab. Hvis vi ikke selv får brugt alt håret, bortauktionere vi det overskydende hår. Beløbet herfra går ubeskåret til kræftsagen i Danmark. Toftild støtter bl.a. Danske Hospitals Klovne, Kræftens Bekæmpelse, Børne Cancer Fonden, Look Good Feel Better og Team Rynkeby.
Siden 2017 har Toftild hvert år støttet Knæk Cancer kampagnen med Love is in the Hair® som afsender, og det er i alt blevet til lidt over 860.000 kr.
Parykkerne er til både børn og voksne der er ramt af kræft eller autoimmune sygdomme, oftest alopecia.
Vi kan ikke garantere, at det fx er et barn ramt af kræft, der modtager lige netop din hårdonation, da vi ikke har mulighed for at følge den enkelte hårdonation. Men vi kan garantere, at håret anvendes til at fremstille parykker til mennesker, der lider af permanent eller midlertidigt hårtab i forbindelse med en sygdom.
Nej, det er desværre ikke muligt at møde den person, der modtager en paryk, hvor din hårdonation er anvendt. Det skyldes primært, at der i en enkelt paryk er anvendt hår fra 4-6 hårdonorer.
Dem der modtager parykkerne fremstillet af donationshår, ønsker heller ikke altid at stå frem i offentligheden, og det vil vi gerne respektere og ikke stille som en betingelse. Vi forsøger dog løbende at vise billeder og fortælle historierne om dem, der er modtagere.
Ja, selvfølgelig. Hvis du ønsker en bekræftelse på, at vi har modtaget dit hår, skal du udfylde formularen og vedlægge e-mail adresse sammen med hårdonationen. Så kvitterer vi altid med en personlig hilsen på mail.
Vores svartid på hårdonationer tilsendt med posten kan være 1-3 uger. Vi samler op på hårdonationerne cirka hver 14. dag og svarer alle, der har vedlagt e-mail adresse. Husk posten kan være op til 5 dage undervejs.
Sender du håret til Toftild, skal håret sendes direkte til Toftild i Aalborg med omdeling - vi henter IKKE i pakkeshops.
Du er meget velkommen til at vedlægge fotos og en hilsen sammen med din hårdonation, som vi må anvende i Toftilds markedsføring. Vi kan dog ikke garantere, at alle fotos bliver offentliggjort. Hvis du ønsker at være anonym, respekterer vi naturligvis det.
Har du lyst til at dele din historie på Toftilds Facebook eller Instagram, er du meget velkommen - tilføj gerne hashtags #toftildhårdonation #toftildloveisinthehair og tag @toftildhardonation.

Ønsker du at donere dit hår?
Læs hvordan du gør, når dit smukke hår skal doneres.