Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Mit hårtab var frygtelig smertefuldt!

Hårtab

Mit hårtab var frygtelig smertefuldt!

Pia fortæller her sin historie om at være kræftpatient og det at tabe håret

At være kræftpatient, er ikke en sygdom for tøsedrenge! Det handler rigtig meget om både det psykiske og fysiske.

For mit vedkommende har jeg været syg af lungekræft siden februar 2011. Jeg er uhelbredelig syg, og har været gennem mange lange og seje behandlinger. Med disse behandlinger følger desværre også mange trælse og barske bivirkninger. 

Jeg var endnu engang igennem en kemobehandling, som startede sidst i juli 2022 og sluttede sidst i september 2022. Den behandling jeg fik var Carboplatin/Venorelbine. En af bivirkningerne kan være, at håret bliver tyndere, men det er sjældent, at det sker. 

Sidst i oktober måned, lang tid efter endt kemobehandling, kunne jeg godt se, når jeg børstede mit hår og efter hårvask, at jeg tabte mere hår end normalt. Da det havde stået på en uges tid, begyndte jeg at samle det hår sammen som sad på hårbørsten i en 2 liter plastikpose. 

Pias hårtab vist i tindingen Pias hårtab Pias hår i en plastikpose efter behandling Pias hår i en plastikpose

Mit hårtab blev pludselig smertefuldt

Jeg begyndte at få uro i hovedbunden. Dagene gik, og det blev værre og værre med nye bivirkninger. Det blev pludselig frygtelig smertefuldt, og jeg var i stor pine i hovedbunden. Der kom svie, kløe, kriblen, myldren og det mærkede som en hudafskrabning der lige var kommet ny hud på. En nat blev det så voldsomt, at jeg vågnede af det og måtte op og skylle hovedet under vand. 

Jeg gik på Toftilds hjemmeside og fandt noget der hedder La Biosthetique Sensitive Calming Scalp Lotion, som skulle hjælpe til en normaltilstand i hovedbunden. Jeg var parat til at prøve alt, for jeg kunne ikke være nogle steder. Jeg skulle bare have ro i hovedbunden. Jeg fik det afprøvet, og det virkede lige med det samme! Det var en total lettelse ikke at have den smerte.

Det er noget tyndtflydende lotion, som er meget nemt at fordele i hovedbunden. Det gør hverken håret fedtet eller trist at se på, men det tager alt den uro og smerte jeg havde. De første dage brugte jeg det 2 til 3 gange dagligt. Men allerede efter få dage, var det nok kun at bruge det morgen og aften. Efter 10 dage kunne jeg konstatere, at det virkede rigtig godt. Faktisk så godt, at jeg her i januar kun bruger det 1-2 gange om ugen, eller når uroen lige melder sig.

Jeg kontaktede min onkologiske afdeling, og fortalte dem om mit hårtab og de voldsomme bivirkninger. De havde sjældent hørt nogle med så store ubehageligheder, som jeg har haft, men dog har de haft nogle få stykker. Grundet mit stadige hårtab, har jeg fået bevilliget paryk/hovedbeklædning. 

Status her slut januar er, at jeg har tabt ca. 2/3 af mit hår, og hårtabet fortsætter desværre. Så jeg har købt noget hovedbeklædning, da jeg fryser om hovedet, særligt når jeg er udenfor.

Her er de produkter Pia taler om

Methode Sensitive Calming Aroma Complex
METHODE SENSITIVE CALMING AROMA COMPLEX
251,00 kr
KØB PRODUKT
Methode Sensitive Lotion Ergines E - Udgår
METHODE SENSITIVE LOTION ERGINES E - UDGÅR
232,00 kr
KØB PRODUKT

Læs flere blogindlæg

Alt du skal vide om parykker og lidt til

Alt du skal vide om parykker og lidt til

Tekst af Lise ToftildFoto: Darewhan Almin Parykker med et dårligt rygte For mange kvinder er det med at bruge paryk stadig forbundet med et stort tabu. Det vil vi hos Toftild gerne gøre op med, f...

Læs mere
Min baby er ramt af alopecia
Alopecia

Min baby er ramt af alopecia

Min datter Bellania på tre år, kom til verden med 3-5cm hår, og det voksede helt vildt. Hun har nu haft alopecia i to år. Det hele startede i samme periode som etårsvaccinen, men den autoimmune lid...

Læs mere