
Hvad er alopecia?
Alopecia areata (eller blot alopecia i daglig tale) er en uforudsigelig sygdom, der kan ramme både mænd og kvinder – uanset alder. Mere specifikt er det en autoimmun hudsygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber hårfolliklerne. Hårets vækstcyklus går i stå, og håret begynder at falde. Alopecia findes i forskellige variationer, hvoraf alopecia areata - pletskaldethed - er den mest udbredte.
Alopecia begynder ofte med et punktvist hårtab på hovedet. Hårtabet varierer hos den enkelte, og det ramte område kan ændre størrelse og omfang. Mistes alt håret på hovedet, betegnes tilstanden alopecia totalis. Mistes også alt håret på kroppen, kaldes tilstanden alopecia universalis. Alopecia diagnosticeres af hudlægen, ofte på baggrund af blodprøver for at udelukke andre sygdomme.
Alopecia totalis og alopecia universalis
Der findes også andre former for alopecia, som er mere sjældne end alopecia areata (pletskaldhed). Den ene er alopecia totalis, der – som navnet også antyder – fører til, at man taber alt hår på hovedet. Udvikler hårtabet sig til resten af kroppen, kaldes sygdommen for alopecia universalis.
Hvem rammes af alopecia?
Alopecia rammer oftere blandt personer, der er i slægt med mennesker med autoimmune lidelser. Det kan fx være diabetes, lupus, sygdom i skjoldbruskkirtlen, cøliaki eller atopisk eksem. Kvinder og mænd rammes lige ofte af sygdommen. Alopecia kan komme når som helst, men i over halvdelen af tilfældene udvikler de første tegn sig før eller i 20-årsalderen.
Hyppigheden af alopecia er konstant og den samme over hele verden. Det er usikkert, hvorfor alopecia rammer, men den genetiske baggrund er typisk den bestemmende faktor. Andre indikatorer som stress og traume mistænkes for også at kunne udløse alopecia.
Kvinder kan rammes af androgenetisk alopeci, som er en kraftig udtynding af håret øverst på hovedet. Androgen alopeci er hormonelt betinget og kan som de andre typer af alopecia være arveligt.
Alopecia og behandlingsmuligheder
Der findes i dag ingen effektive behandlingsmuligheder mod alopecia. Det skyldes det faktum, at der er tale om en autoimmun lidelse. Behandling med binyrebarkhormon og lysbehandling er typisk de behandlingsmuligheder, der anvendes. Du kan opleve, at din alopecia hæmmes i en periode, mens du er under behandling – men generelt kan man ikke sige noget om prognoserne for at skabe genvækst.
Der forskes i udviklingen af nye behandlingsmetoder, som primært er baseret på anvendelse af immunpåvirkende stoffer. Men der er lange udsigter til, at der kan findes effektive behandlinger tilgængeligt på det danske marked.
fakta og tal om pletskaldethed
Ifølge en af vores største sundhedsportaler her i Danmark, sundhed.dk, er der ca. 1,7% af den samlede befolkning, der får alopecia i en eller anden grad. Ifølge Sundhed.dk er der også 80% der i løbet af nogle år igen vil opleve at få håret helt eller delvist igen. Det betyder, at 20% vil opleve varigt hårtab.
Alopecia rammer altså helt op til 100.000 personer om året i Danmark.
Få en faglig hårkonsultation
Alopecia kan ramme alle. Derfor er vores løsninger til at afhjælpe dit hårtab lige så mangfoldige som de mennesker, der rammes af alopecia. Kontakt os og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med en naturtro hårløsning. Vi tilbyder dig en helt gratis konsultation, hvor du kan høre om alle de forskellige muligheder, vi kan bringe i spil for at give dig præcis den hårpragt, du ønsker dig.
Alopecia og tilskud til paryk
Er du ramt af alopecia i en eller anden grad, og oplever du det som en alvorlig belastning for din selvopfattelse og din livskvalitet, er der heldigvis hjælp at hente. Den funktionsnedsættelse, det er at miste store dele af sit hår eller alt sit hår, kan afhjælpes i væsentlig grad med paryk.
Alopecia defineres som en funktionsnedsættelse, når hudsygdommen er konstateret varig. Det betyder, at du kan søge tilskud hos kommunen til en paryk. Tilskuddet bevilges af din kommune efter en konkret og individuel vurdering af din situation.
Alopecia er omfattet af det tilskud, du kan søge via Servicelovens §112. En paryk, der afhjælper din alopeci, er i denne sammenhæng et kropsbåret og personligt hjælpemiddel. Tilskuddet, du får til din paryk, kan du anvende hos præcis den leverandør, du vil. Også selvom din kommune har en indkøbsaftale med en anden leverandør end den, du selv vælger.
Ansøgning om tilskud finder du hos din kommunes borgerservice. Ansøgningen skal indsendes digitalt. Du er velkommen til at kontakte Toftild, hvis du har brug for råd og vejledning til ansøgningsproceduren.


Hvilke løsninger findes der?
Hår for Livet by Toftild er for mange den optimale parykløsning, når alopecia rammer. Hår for Livet by Toftild parykker er individuelt fremstillede parykker, der laves specifikt til dig. Parykken, eller delparykken, fremstilles efter en fast afstøbning, så du opnår en 100% optimal pasform, og parykken kan sidde fast, så du kan bruge den hele døgnet rundt – også når du sover.
Parykken fremstilles fuldstændig efter dine ønsker, behov og stilmæssige præferencer, så den kommer så tæt som muligt på det hår, du ønsker. De flotte Hår for Livet by Toftild-løsninger fås både i ægte hår og i kunstigt fiberhår af højeste kvalitet.
Hårløsning til pletskaldethed
Har du alopecia areata – pletskaldethed – kan du få en speciallavet hårløsning med Hår for Livet® by Toftild, som kun dækker det område, hvor du er ramt af skaldethed. Løsningen behøver ikke nødvendigvis at være en helparyk, men kan også være mindre hårdele, der fæstnes på de specifikke områder, hvor du mangler dit hår. Du er meget velkommen til at ringe til os for at få råd og vejledning til alt, der har med alternativt hår at gøre.

Fortællinger om alopecia
Følg os på Instagram
@toftildharforlivet #toftildalternativthår #toftildhårforlivet