Tillykke med dit nye hår. Herunder finder du et par gode, enkle råd, som sikrer dig en god oplevelse lige fra starten. Jo bedre du passer og plejer dit hår, jo længere holder det.

Har du spørgsmål til dit nye hår, er du altid velkommen til at kontakte os.

Hårvask

Vask ikke dit nye hår de første 24 timer efter du har fået det på.

Husk dit nye hår sidder med en vandbaseret hudklæber – det betyder, at hudlimen er fleksibel på huden. Derfor skal du huske følgende:

• Brug ikke for varmt vand
• Når du vasker håret, så gør det med flad hånd
• Vask håret med en fugtgivende eller color shampoo
• Er der længde på håret, så brug altid balsam
• Brug balsamspray i hårlængderne bagefter

Når du tørrer håret, så læg et håndklæde over og pres/tryk vandet af håret. Undgå at skubbe og vride. Hår og hudlim skal have mulighed for at tørre lidt op. Skubber og vrider du, som du måske er vant til at gøre, kan håret løsnes hurtigere.

Sådan vasker du dit nye hår fra Hår for Livet by Toftild.
Hvordan vasker jeg mit hår fra Hår for Livet by Toftild. Vi vejleder dig.

Styling

Brug ikke for høj varme på din føntørrer.

Undgå at komme stylingprodukter som voks ned på selve hovedbunden. Brug så vidt muligt kun stylingprodukter i selve håret.

Vær tålmodig – tro på det – flyt fokus fra dit nye hår og hold nallerne fra fronten og kanten. Jo mere du retter, styler, roder og piller, jo mere vil dit nye hår løsne sig.

Tips og info

Hvis dit nye hår er sat på med hudlim så anbefaler vi, at du fremover vasker håret hver dag. På den måde sikrer du, at du trækker fedt og snavs ud af håret og limen - og det betyder bedre holdbarhed på systemet. Over tid, og med vejledning fra os, finder vi den hårvask-rytme der passer dig bedst.

Vær opmærksom på, at der kan gå op til 6 måneder før huden har vænnet sig til hudlimen og/eller tapen. Det er altid individuelt, hvordan det fungerer for den enkelte.

Træner du meget eller er du meget fysisk aktivitet, kan der være et øget behov for service og justering af monteringsmetode.

Det er altid muligt at ændre styrken på hudlimen og lave en kombination med hudlim og tape, eller at anvende tape alene. Systemet tilrettelægges altid efter individuelt behov.

Hvis dit nye hår er lavet på netbund, kan du opleve ekstra behov for service, da hudlimen kan trænge gennem nettet. Det sker for de fleste på et tidspunkt, men ikke i samme grad for alle.

Hvis du har brug for at påføre ekstra paryklim derhjemme, skal du først rense huden af med Multisolvent. Vent et par minutter før du påfører limen, så har huden reguleret fedtproduktionen. Herefter skal du smøre et tyndt lag lim på det ønskede område og lade det sidde til det bliver transparent. Nu kan håret trykkes fast.

Pleje til ægtehår