Plejevejledning til ægte hår
Parykker med ægte hår er under fremstillingen blevet kemisk behandlet. Hårets struktur er speciel og kræver ekstra pleje og tilførelse af fugt og fedtsyrer. For at bevare hårets smidighed og glans er det vigtigt, at du vasker og plejer håret korrekt. Vi anbefaler, at du følger plejeguiden trin-for-trin.
Til vask og pleje er det vigtigt at bruge milde plejeprodukter, der tilfører håret fugt og fedtsyrer. Toftild anbefaler bl.a. produkter fra Botea Elements; Color Protect serien og Repair & Moisture serien.
Vi anbefaler, at parykken placeres på et parykstativ, når den ikke er i brug. Brug aldrig et flamingo- eller gummihoved, da det kan ødelægge parykkens pasform og elasticitet.
Har du spørgsmål til dit nye hår, er du altid velkommen til at kontakte os.
Hårvask
Vask dit hår mindst én gang om ugen. Ved sport og lignende vaskes håret efter behov. Sørg for at håret er friseret godt igennem inden vask. Brug en åben børste/bredtandet kam.
Vask håret skånsomt fra bund til spids for at undgå håret filter. Du må ikke gnubbe eller vride håret, når du vasker parykken, da det kan ændre parykkens pasform.
Du kan med fordel tage parykken på i brusebad. Vask håret med shampoo med flad hånd fra bund til spids. Alternativt kan du holde parykken i hånden og vaske med hårets groretning. Vend evt. parykken med ”vrangen ud” og vask monduren med flad hånd.
Hårvask
Skyl håret grundigt. Skyl altid oppefra og ned for at undgå håret filter. Pres overskydende vand ud af håret og tilfør balsam eller hårkur. Lad balsam virke mindst 5 minutter og hårkur ca. 10 minutter. Skyl derefter oppe
fra og ned samtidig med at du forsigtig friserer håret med en åben børste.
Læg håret ind i et håndklæde og pres vandet godt ud af parykken uden at vride. Tilfør gerne leave-in plejeproduktet Color Protect Spay og friser godt igennem med børste.
Sæt parykken på parykstativet, hvor det kan lufttørre eller tør eventuelt med føntørrer. Sørg altid for, at bunden er helt tør, inden parykken tages i brug.
Styling
Brug altid et produkt med varmebeskyttelse, når du bruger føntørrer, glattejern eller lignende. Vi anbefaler Rage Heat Protector, da produktet yder maximal beskyttelse. For at samle spidser, give glans og fugtpleje anbefaler vi Repair & moisture serum (argan & jojoba oil).
Ellers kan du style din ægtehårs hårdel med de produkter, der passer bedst til dig og din frisure.