Toftild Aarhus, din centrale paryk- og toupéspecialist
Loading Storepoint Store Locator Widget...
Paryk Århus
Leder du efter en paryk i Århus? Hos Toftild har vi en hyggelig og professionel salon midt i Aarhus C, hvor vi hjælper mennesker, der oplever hårtab – uanset årsag. Vi tilbyder et stort udvalg af parykker i både ægte hår og fiberhår, i mange forskellige frisurer og farver. Vores erfarne specialister står klar til at rådgive dig, så du føler dig tryg og godt tilpas i processen. Med vores mere end 45 års erfaring i branchen, har vi prøvet det meste.
Har du en rekvisition eller bevilling fra kommunen eller hospitalet? Hos Toftild har du frit leverandørvalg. Det betyder, at du sagtens kan bruge dit tilskud hos os – også selvom der står et andet navn på din rekvisition. Vi hjælper dig gerne med det praktiske, så du får den paryk, der passer bedst til dig og dine behov.
Gode muligheder for parkering og offentlig transport
Ved vores afdeling i Aarhus har du mulighed for at parkere lige foran butikken, når du skal ind og have en ny paryk eller skal til frisøren for en vask eller en styling. Der findes et populært parkeringshus lige over for forretningen. Så det er ingen sag at komme ind til os, hvis du er i egen bil. Der er desuden også gode parkeringsmuligheder i de omkringliggende gader, hvor det ofte er muligt at finde en ledig plads.
Afstanden fra Aarhus Banegård til vores salon er cirka en kilometer. Så du kan også sagtens lægge vejen forbi os via de offentlige muligheder for transport, når du skal til service med din paryk i Aarhus.

Private behandlerrum
Når du har en tid ved en af vores alternative frisørere, foregår det i trygge omgivelser i et privat behandlerrum.
Ved dit første besøg, vil du sammen med frisøren snakke om hvilke løsninger der findes og sammen finder i frem til den bedste løsning til netop dig.
Hvert besøg foregår i de private behandlerrum. Og er man ikke meget for at se sig selv uden hår på hovedet, har vi mulighed for at dække spejlet med et rullegardin.

Turbans og hårpleje
I butikken har vi et stort udvalg af turbans, tørklæder og solhatte. Derudover har vi også et stort udvalg af hårpleje til alle hårtyper - fiberhår, ægtehårs hårdele samt naturligt hår.