13 årige Alberte fortæller åbent om alopecia

Jeg hedder Alberte, jeg er 13 år gammel, og jeg har alopecia

Jeg var 2,5 år gammel da jeg fik alopecia. Den gang vidste jeg ikke hvad det var, og det var heller ikke noget mine venner lagde mærke til.

Min mor og far har fortalt, at hudlægen havde sagt, at jeg nok ikke skulle have en forventning om mit hår ville komme tilbage. Men jeg var heldig. Fra jeg har været cirka 4 år gammel til jeg var 10 år, havde jeg langt hår og kun nogle enkelte små pletter som kunne dækkes at mit eget hår.

Da jeg var 11,5 år blev mine pletter større og større, så jeg fik extensions som kunne dække mine bare pletter. Desværre var jeg så uheldig, at jeg brækkede mit ben, hvilket gjorde det svært at holde dem, så vi blev nødt til at klippe dem af.

Jeg følte mig anderledes

Da jeg var ovre mit brækkede ben, tog vi igen ned for at se om jeg kunne få nye extensions i. Men mit hårtab var blevet alt for stort, så der var faktisk ikke noget hår at sætte dem fast i. Jeg var rigtig ked af det, for jeg følte mig meget anderledes. Samtidig havde jeg også fået lov til at prøve en paryk, men det var en voksen paryk, så den sad ikke særlig godt, og samtidig fik jeg at vide at jeg skulle fjerne alt mit eget hår. Det var noget jeg bestemt ikke havde lyst til. Jeg ville gerne beholde det hår jeg havde.

• 
• 
• 

Det var en meget svær tid for mig, og jeg havde faktisk slet ikke lyst til at tage i skole eller nogle andre steder hen, for jeg følte at alle kiggede på mig og snakkede om mig. Jeg er desværre også blevet kaldt nogle ting, blandt andet munk og kræftdame. Jeg har fået undskyldninger fra de personer, men derfor såre det mig stadig at blive kaldt ting.

Parykker til børn

Min mor undersøgte hvad der var af muligheder og vi stødte på Toftild, hvor min mor sendte en mail (red. gratis mail-konsultation) til dem med billeder af mig og vi fik hurtigt svar tilbage, at de gerne ville mødes med os.

Det var en rigtig dejlig oplevelse og jeg fik lov til at prøve en masse forskellige parykker – parykker der var lavet til børn. Jeg blev bare så glad da jeg fik dem på og de bare passede og jeg var slet ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at jeg ville have en paryk. Især fordi det ikke har været nødvendigt, at tage mit eget hår af.

Jeg kunne mærke lige fra dag ét, at jeg var blevet mere sikker på mig selv og føler mig meget mere glad for min paryk.

Da jeg kom hjem, efter jeg havde fået min paryk, skulle jeg lige ud på trampolinen, for at tjekke om den blev der, da jeg går til springgymnastik. Jeg fandt ud af, at den ikke bliver på (sikkert fordi jeg stadigvæk har mit eget hår under) men jeg har ikke noget problem med, at dyrke sport uden min paryk, for jeg ved, at jeg er Alberte både med og uden paryk.

Jeg håber at jeg ved at have delt min historie kan vise andre, at selv om man har alopecia, kan man stadig godt være glad.

Det bedste valg jeg har taget, er at have fået en paryk.