Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Hvad er pletskaldethed?

Alopecia

Hvad er pletskaldethed?

Pletskaldethed er, som navnet antyder, et pletvist hårtab. Det opstår pludseligt og kan ramme både mænd og kvinder, unge som gamle. På fagsprog hedder det alopecia areata, og er en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber hårsækkene. Det medfører, at alle hårstrå i et begrænset område falder af og hårsækkene går i hvile, inden de igen begynder at danne nye hårstrå. Og det er ikke kun håret på hovedet, alopecia kan ramme. Pletskaldethed kan også forekomme i skæg, øjenbryn og øjenvipper.

Pletskaldethed er et pludseligt opstået hårtab. Det starter oftest i mindre områder.
Her ses en kvinde med alopecia areata, også kaldet pletskaldethed. Hos Toftild hjælper vi hende med at dække de bare pletter, så omverdenen ikke kan se de bare pletter.
Her ses et pletvist hårtab, der udspiller sig mest i nakken. Toftild kan hjælpe med at skjule din pletskaldethed.
Ung pige med alopacia

Hvordan udvikler pletskaldethed sig?

Pletskaldethed begynder med små runde områder på et par centimeter, hvor håret er faldet af. Ofte opstår der flere af disse pletvise hårtab samtidig. Disse skaldede områder kan udvide sig i størrelse og form og kan endda forskyde sig rundt på hovedet. Forløbet af alopecia areata varierer betydeligt fra person til person.

Ifølge oplysninger fra sundhed.dk regenererer halvdelen af dem, der oplever alopecia, deres hår inden for 6-12 måneder. Hos andre kan tilstanden forblive aktiv i flere år, og selvom håret muligvis begynder at vokse ud igen på de tidligere skaldede områder, kan der opstå nye skaldede områder andre steder.

Sundhed.dk rapporterer, at omkring 80% af dem, der lider af pletskaldethed, genvinder deres hår på et eller andet tidspunkt. Dog kan det nye hår undergå pigmentændringer, og i visse tilfælde kan det nye hår være hvidt. Dette fænomen kan være midlertidigt, men det kan også resultere i en permanent ændring af håret i det påvirkede område. 

Efter at have oplevet pletskaldethed én gang og genvundet alt håret er der desværre en risiko for tilbagefald senere i livet. Pletskaldethed kan også udvikle sig til alopecia totalis, hvor alt hovedhår går tabt. Nogle få individer oplever endda alopecia universalis, hvor alt håret på hele kroppen går tabt, herunder øjenbryn, øjenvipper, kropsbehåring på arme og ben samt kønsbehåring. Dette omfatter et komplet hårtab over hele kroppen.

Hvordan finder jeg ud af om jeg lider af pletskaldethed?

Der er flere faktorer, der kan bidrage til hårtab, herunder stress, mangel på vitaminer og forskellige sygdomme. Af denne årsag anbefales det at konsultere din egen læge, der kan udføre en grundig undersøgelse. Hvis lægen vurderer, at pletskaldethed kan være en mulig årsag, vil du blive henvist til en hudlæge, som har ekspertisen til at stille den nødvendige diagnose.

Hvorfor får man pletskaldethed? 

Årsagen til pletskaldethed forbliver fortsat uklar. Dog indikerer undersøgelser, at genetik formentlig spiller en signifikant rolle i udviklingen af tilstanden. Derudover antyder nogle studier, at faktorer som psykisk stress, infektioner og andre autoimmune lidelser, herunder diabetes og stofskifteforstyrrelser, kan fungere som udløsere for hårtab hos personer med genetisk disposition.

Kan man kurere pletskaldethed? 

Det korte svar er nej. Hvis du lider af pletskaldethed, er det vigtigt at forstå, at dine hårsække er i en inaktiv tilstand, og der er en 80% chance for, at håret vokser ud igen. Der eksisterer endnu ikke et mirakelmiddel til at vække hårsækkene fra denne dvale, men der pågår intens forskning på området. Gennem årene er der blevet udført forsøg med vitamin- og mineralkure, forskellige medicinformer og specialshampooer, dog uden dokumenteret effekt. Af denne grund anbefaler vi at have tålmodighed og afvente udviklingen over tid.

Kan Toftild hjælpe med pletskaldethed?

Ja, det kan vi. Vi laver altid en individuel vurdering af det pletvise hårtab, og finder en løsning ud fra det. Vi kan tilbyde ”totter” af hår, der matcher dit eget, hvor vi laver en skabelon efter dit hoved og enten limer eller taper dem på de bare pletter. Ligeledes kan vi også tilbyde en hair-topper, også kaldet en dametoupé, som clipses ovenpå dit eget hår og dækker bare plamager. Er hårtabet mere omfattende, tilbyder vi selvfølgelig også parykker. Alle hårløsninger fra Toftild - både i fiber- og ægtehår - ser naturlige ud og blender naturligt ind med dit eget hår.

Pletskaldethed er et pludseligt opstået hårtab. Det starter oftest i mindre områder.
Ved pletskaldethed, kan Toftild hjælpe dig med at dække de bare pletter med hår der ligner dit eget.
Ved alopecia areata kan Toftild hjælpe dig med mere hår på de bare områder. På den måde kan omverdenen ikke se at du mangler noget af dit hår.

Tilskud til hår 

Hvis du har modtaget en alopecia-diagnose fra din hudlæge, har du mulighed for at ansøge kommunen om økonomisk støtte til anskaffelse af hår. Denne støtte, kendt som en bevilling, dækker omkostningerne ved køb af en paryk eller toupe og tildeles i henhold til Servicelovens §112. Ansøgningen om tilskud foretages via borger.dk under kategorien "hjælpemidler". På dette område er der i Danmark altid frit valg af leverandør, så selvom en specifik leverandørs navn fremgår af din bevilling, har du frihed til selv at vælge, hvor du ønsker at købe dit nye hår. Med andre ord kan du altid benytte Toftild, uanset hvilket leverandørnavn der står på din bevilling. Hos Toftild kan vi også guide dig gennem processen med at ansøge om tilskud til paryk, toupe og andre løsninger mod hårtab. Yderligere information om tilskudsmuligheder til paryk og toupe kan findes her.

Lider du også af hårtab?

Oplever du selv et hårtab, og ønsker du at høre hvilke muligheder vi har for at give dig mere hår? Så kan du få en gratis og uforpligtende online konsultation hos Lise, hvor hun vurderer dit hårtab og kommer med vores vurdering af mulige løsninger. Alt det kræver er, at du udfylder nedenstående formular. Det vil virkelig hjælpe den faglige vurdering, hvis du vedhæfter nogle billeder af dit hårtab, men det er ikke et krav. Billederne slettes igen efter endt evaluering. OBS! Svartiden er op til 7 hverdage.

Læs flere blogindlæg

Nanna fortæller åbent om det at have alopecia
Alopecia

Alopecia: Sådan startede Nannas hårtab

Forside-billede: Fotograf: Sara Skytte Nanna fortæller sin historie med alopecia, og hvordan det startede. Se videoen herover eller læse historien nedenunder. Mit navn er Nanna, og jeg har alopeci...

Læs mere