Jeg har accepteret et liv med Alopecia
Mød Pernille der har alopecia areata, og læs hvordan hun oplevede hele forløbet med hårtab og det at bruge paryk.
Det første hårtab startede i min ungdom med få bare pletter på størrelse med en 5’er. Pletterne har været der mere eller mindre lige siden. Jeg fik flere forskellige behandlinger gennem hudlægen - nogle mere smertefri end andre… Lige indtil sommeren 2019, hvor hudlægen mente at mit hårtab var blevet for omfattende og at jeg skulle overveje en paryk 😱
 |
 |
 |
I 19/20 gik det stærkt!
Der skete en masse privat, og pludseligt var næsten alt mit hår væk! I takt med at mit hår forsvandt, følte jeg, at min femininitet og personlighed også forsvandt. Jeg havde utroligt svært ved at finde ud af, hvem jeg pludselig var blevet. For det var ikke mig, jeg så i spejlbilledet!
Heldigvis havde jeg fantastiske mennesker omkring mig, der gjorde alt hvad der stod i deres magt for at støtte mig ❤️🙏🏼
Nøj, jeg var nervøs den første gang, jeg stod udenfor Toftild i Aalborg. Jeg følte mig syg og skrøbelig, selvom jeg udadtil prøvede på at vise, at jeg var stærk og klar. Nu havde jeg sagt “A” så måtte jeg også sige “B”. Jeg fik selvfølgelig en helt fantastisk oplevelse og hjælp til min første paryk 👌🏼
Tiden efter, med paryk, skulle jeg vænne mig til. Jeg følte, at alle folk kiggede på mig og kun tænkte: "Der går hende med paryk, hun må være syg." Men må erkende, at folk slet ikke kigger lige så meget som jeg følte. Det kan jeg se den dag i dag. Og måske er det fordi at det nu er mig der kommer med parykken og ikke parykken der kommer med mig.
