Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: “Jeg troede, jeg ville græde – men det føltes faktisk rigtigt.”

“Jeg troede, jeg ville græde – men det føltes faktisk rigtigt.”

For mange, der står midt i et kræftforløb, er hårtab en af de ting, der fylder mere, end man måske havde forestillet sig.

Lotte er midt i et behandlingsforløb for brystkræft. Da hun fik diagnosen, vidste hun, at kemobehandlingen sandsynligvis ville få hendes hår til at falde af.

Noget af det, hun selv valgte at tage styring over i en ellers kaotisk situation, var netop håret.

At være forberedt

Da Lotte første gang kom forbi hos os, var hendes hår endnu ikke begyndt at falde af. Hun ville gerne undersøge mulighederne og forstå, hvad der kunne ske i tiden, der lå foran hende.

At tage stilling på forhånd gav hende en form for ro.

Som hun selv fortæller, var det rart at vide, at der allerede lå en plan klar - hvis og når håret begyndte at falde af.

Det gjorde, at det ikke kom som et chok, da det skete.

Pludselig var det ikke længere en ukendt situation.

Det var noget, hun havde taget stilling til.

 

At give håret videre

En anden vigtig beslutning for Lotte var at donere sit hår.

Da hun mærkede, at håret begyndte at falde af, valgte hun at bede sin mand om at klippe det af i små rottehaler. Håret kunne på den måde gives videre og bruges til at skabe parykker til andre.

Hun fortæller selv, at hun troede, det ville være meget sværere.

Men faktisk føltes det rigtigt.

Fordi håret kunne få nyt liv hos en anden.

 

En paryk der føles rigtig

Da Lotte senere kom ind for at hente sin paryk, var det ikke kun selve håret, der gjorde en forskel.

Det var også følelsen af at blive mødt og guidet i en situation, hvor meget andet føles usikkert.

Hun beskriver selv, hvordan hun følte sig taget i hånden gennem processen - i en ellers kaotisk livssituation.

Og hvordan det gav en særlig ro at vide, at hun ikke stod alene med alle spørgsmålene.


En paryk der føles som en selv

For mange handler en paryk ikke bare om hår.

Det handler om at kunne gå ud ad døren og stadig føle sig som sig selv.

Da Lotte gik herfra, var det netop følelsen.

Som hun selv siger:

“Jeg kommer jo ind nærmest uden hår – og nu går jeg ud og synes, jeg ligner mig selv igen.”

 

En del af et større forløb

Når man er i et kræftforløb, er der mange ting, man ikke selv kan styre.

Behandlinger, undersøgelser og beslutninger ligger i hænderne på læger og hospitaler.

Men nogle gange kan det gøre en forskel at have noget, man selv kan tage styring over. For Lotte var håret en af de ting.

 

Se interviewet med Lotte

I videoen herunder fortæller Lotte selv om processen - fra diagnosen til beslutningen om at donere sit hår og finde en paryk, der føles rigtig.

 

 

Læs flere blogindlæg

"Du må få mit. Jeg ved bare ikke, hvordan man gør."
Alopecia

"Du må få mit. Jeg ved bare ikke, hvordan man gør."

Jeg hedder Kiki, og lever i dag med alopecia og hårfortynding. Jeg begyndte første gang at lægge mærke til, at noget ikke var, som det plejede, i foråret 2024. Jeg fældede meget hår, og da jeg var ...

Læs mere
"Min lillesøster har alopecia" - derfor valgte Amalie at donere 40 cm af sit hår
Hårdonation

"Min lillesøster har alopecia" - derfor valgte Amalie at donere 40 cm af sit hår

“Nu er jeg korthåret, og jeg er virkelig glad for det. Jeg føler mig fri” fortæller 18-årige Amalie om sin hårdonation til Toftild - Love is in the Hair

Læs mere