"Du må få mit. Jeg ved bare ikke, hvordan man gør."

Jeg hedder Kiki, og lever i dag med alopecia og hårfortynding.

Jeg begyndte første gang at lægge mærke til, at noget ikke var, som det plejede, i foråret 2024.

Jeg fældede meget hår, og da jeg var ved frisøren, opdagede hun en lille plet uden hår på baghovedet - cirka på størrelse med en 1-krone.

I lang tid skete der ikke så meget. Men hen over sommeren 2025 begyndte håret at blive tydeligt tyndere, og pletten voksede til omkring 9 x 9 cm. Senere opdagede jeg også en mindre plet ved min tinding.

Heldigvis har jeg i forvejen haft ret tykt hår, så indtil videre kan jeg dække områderne med mit øverste hår, hvis jeg sætter det på en bestemt måde. Men selvom det ikke nødvendigvis er synligt for andre, fylder det alligevel.

Jeg har for eksempel fået en vane med at tage kasket på, når jeg skal ud blandt mange mennesker.

Når folk reagerer

Når man fortæller andre, at man mister hår, reagerer folk meget forskelligt.

Nogle siger, at man bare skal slappe af - at det sikkert er stress, og at det nok skal komme igen. Andre sammenligner det med hårtab under graviditet.

Og så er der dem, der ikke rigtig ved, hvad de skal sige.

Jeg har også oplevet reaktioner, der gjorde mere ondt.

En gang gav jeg en kammerat et knus. Bagefter brokkede han sig over, at han havde fået hår på sit tøj - og det fik mig til at føle mig ulækker.

En anden sagde direkte, at jeg ikke var for køn i forvejen - og at ingen ville have en skaldet kæreste.

Den kommentar satte sig dybt i mig. Faktisk så meget, at jeg efterfølgende holdt op med at fortælle andre om mit hårtab.

 

At stå alene med spørgsmålene

Samtidig oplevede jeg, hvor svært det kan være at finde svar.

Når håret begynder at ændre sig eller falde af, følger der mange spørgsmål med - og ikke altid klare forklaringer.

Jeg fandt efterhånden ud af, at det jeg oplever, kaldes alopecia, hvor håret kan falde af i pletter.

Men selv med den viden stod jeg stadig tilbage med mange spørgsmål.

Og med følelsen af at være ret alene i det.

 

En helt anden reaktion

For nylig tog jeg alligevel mod til mig og fortalte en ven om mit hårtab.

Det er en ven, der tilfældigvis har samme hårfarve som mig. Samme længde. Næsten samme type hår.

Da jeg fortalte ham det, kiggede han bare på mig og sagde - helt uden tøven:

“Du må få mit. Jeg ved bare ikke, hvordan man gør.”

Jeg fik blanke øjne og blev helt stille.

For nogle gange er støtte ikke kompliceret.
Det er bare et menneske, der mener det, han siger.

 

Hvis min historie kan hjælpe andre

Jeg har valgt at dele min historie, fordi jeg håber, den kan skabe lidt mere forståelse.

Mange forbinder hårtab enten med stress eller kræft. Men der findes også andre grunde til, at håret kan ændre sig eller begynde at falde af - blandt andet alopecia.

Hvis min oplevelse kan få bare nogle få mennesker til at stoppe op og tænke over, hvordan vi taler til mennesker, der oplever hårtab, så giver det mening for mig at fortælle den.

- Kiki P.

Vil du vide mere?

Hvis du - ligesom Kikis ven - har tænkt: “Jeg ville gerne hjælpe, jeg ved bare ikke hvordan”, så kan du også finde vores guide til hårdonation her:
Sådan donerer du hår

For én donation er ikke nok til at lave en hårløsning til dem, der mangler deres hår.
Der skal typisk 4-6 donationer til.