Josefine Valentin: Paryk, ærlighed og den sande identitet

I dette ærlige og personlige indlæg inviterer den kendte influencer og iværksætter Josefine Valentin os ind i sin verden og deler sine oplevelser med parykbrug. Hun fortæller om den positive indflydelse, parykken har haft på hendes liv, og hvordan den har givet hende selvtillid og en følelse af ægte identitet.

Josefine afslører, at parykken ikke bare er et stykke hår, men en integreret del af hendes personlighed, som hun bærer 24/7. Hun beskriver den transformative kraft, parykken har haft, og hvordan den har hjulpet hende med at omfavne sin individualitet og føle sig mere autentisk.

Udover at dele sin personlige historie, griber Josefine også chancen for at besvare de mest almindelige spørgsmål, hun møder om sin paryk. 

Følg med i Josefine Valentins inspirerende fortælling, hvor hun bryder grænser, bekæmper fordomme og hylder ægte selvudfoldelse.

Ej, bruger du paryk?

"Ja det gør jeg. Og det gør jeg af den årsag, at mit eget hår det er simpelthen så fint. Det bliver bare ikke tykt. Jeg har prøvet alt, og når det så passere, i forhold til længden, passere mine ører, så knækker det simpelthen af."

"Helt kort fortalt, så i min ungdom, der brugte jeg extensions ligesom mange af jer gør. Men til sidst der var mit eget hår simpelthen så fint, at det ikke kunne dække overgangen. Så fik jeg anbefalet Toftild Alternativt Hår. De har parykker til alle. Dem der er syge, dem der er raske. Og så tænkte jeg; Måske det er noget for mig."

Parykken er en del af mig

"Jeg lever med min paryk. Jeg bærer den hver dag. Jeg sover med min paryk. Jeg svømmer med min paryk. Jeg bader med min paryk. Jeg løber, jeg træner, jeg danser. Jeg har min paryk med mig igennem tykt og tyndt."

"En paryk som min, den sidder fast med en badehætte på hovedet (red. specialkonstrueret parykbund, også kaldet en mondur). Man trækker badehætten ned over hovedet og så har du en masse lækkert voluminøst hår på den her hætte. Inde i hætten der er nogle klæbeflader, hvor jeg sætter noget tape på, og så sætter jeg den fast til mit hoved. Så man kan godt rykke i parykken. Man kan godt kaste med håret, man kan bevæge sig, og man kan gøre fuldstændig ligesom andre almindelige mennesker, det er ikke sådan at den pludselig falder af."

"Det er individuelt hvor længe at jeg bærer parykken af gangen, inden jeg tager den af, vasker den og skifter paryktapen. Afhængig af hvor meget jeg sveder og hvor aktiv jeg er, opløses den her tape, og så er det ligesom om parykken langsomt glider, så kan jeg mærke at den trænger til noget frisk tape. Nogen gang går der en uge, andre gange går der faktisk 14 dage. Så tager jeg den af, tager tapen af, og sætter noget nyt på. Vasker mit eget hår, vasker parykken og så er den simpelthen bare as good as new."

Hvor længe holder en paryk?

"En paryk som min, den holder 4 måneder, sådan som jeg bruger den. Da jeg havde et andet budget, der kunne jeg få den til at holde i et helt år. Og hvad er det der gør, at parykken den har en udløbsdato? Det er jo fordi den fælder. Håret falder af, og der kommer jo ikke nyt. Jeg oplevede, da jeg brugte den i et helt år og sov med den og brugte den hele dagen, at hårgrænsen her blev tyndere og tyndere og tyndere, fordi hårene falder af, og der ikke kommer nyt ud."

"Så du kan spare på din paryk ved at tage den af om aftenen, hænge den pænt op og så ikke sove med den. Fordi når vi sover med den, og vi gnider håret rundt, så fælder den mere og den slides mere. Så jo mere du bruger den, jo mere slides den. Jo mindre du bruger den og passer på den, jo længere holder den."

Hvad koster Josefine Valentins paryk?

"En paryk som min er blandet naturhår og fiberhår (red. platinumsparyk). Den koster 9.000 kroner. Men parykker spænder bredt i budget. I er altid nysgerrige på, hvad koster en paryk? Jeg har set parykker fra 2.500 og op til 30.000 kr. alt efter hvad er det for en hårstruktur man ønsker. Jeg synes, at til mig og mit behov, der passer et mix af naturhår og fiberhår perfekt."

Er det varmt at bruge paryk?

"Er den varm at bruge sådan en paryk? Er den irriterende? Jeg plejer at lave en parallel med en BH. Den er jo også sådan en, man mærker ikke rigtig at man har den på, men who am I kidding, den er rigtig dejlig at få af. Sådan er det også med parykken. Den er også dejlig at få af, men når jeg bare bevæger mig og er i gang med min dag, så mærker jeg ikke, at jeg har den på. Jeg tænker ikke over det. Den generer mig ikke. Jeg sveder ikke i den og den er ikke varm."

Hvordan ser Josefine Valentins hår ud?

"Jeg oplever flere er mere end nysgerrige på, om de må se mit eget hår, end de egentlig er på selve det at bruge paryk eller på selve parykken. For hvad så, har du hår indenunder og må vi prøve at se dig uden paryk? Det korte svar er nej. Ligesom når du møder en kollega på arbejdspladsen, som møder op med nyopererede bryster, så siger man heller ikke til hende: Smider du lige blusen inde i kantinen?

"For mig er mit eget hår min privatsfære. Og det er ikke fordi det er nogen hemmelighed, at det er helt vildt tyndt, men jeg kan ikke identificere mig med det. Det har jeg aldrig kunnet. Mit fine, tynde hår, det har bare aldrig nogensinde kunne matche min personlighed. Så derfor har jeg fundet et alternativ i noget voluminøst lækkert hår, og det føler jeg mig så godt tilpas med."

Kan man bruge paryk, når man selv har hår?

"Det kan man sagtens, men man skal være obs på, at ens eget hår skal pakkes væk inde i den her badehætte (red. specialkonstrueret parykbund, også kaldet en mondur). Så jo tykkere det er og jo længere det er, jo mere omstændigt bliver det. Du skal forestille dig, at du samler dit eget hår op, og så tager du hætten ned. Det bliver varmere, hvis du har en tyk hårpragt selv, og det bliver også mere besværligt. For mig er det jo ingen sag, fordi mit hår er så fint, at det nærmest bare ligger langs min hovedbund. Men har du langt og tykt hår, det kan lade sig gøre, men det er mere omstændigt (red. der findes også andre alternativer, fx Hair Toppere)."

Det er okay at ønske sig mere hår

"Da jeg startede for 10 år siden med at dele budskabet omkring det at bære paryk, der var det faktisk for at bryde et tabu. Det føler jeg, at jeg har været med til at gøre. Og i dag står jeg stadig ved, at vi skal bryde det tabu, at det er okay at ønske sig mere hår."

"Men jeg deler også min rejse for at være informativ for dig, der sidder derude og tænker: ”Er der nogle muligheder for mig?”. Hvorfor nøjes, hvis man kan mere?"

"Der er så mange der donerer hår. De hjælper. Jeg plejer at sige, har man nok af det andre mangler, så skal man give. Og det er der rigtig mange søde mennesker der gør, når de donerer hår til Toftild. Toftild kan hjælpe dig, de kan klæde dig på, om du er syg, om du er rask. Hvad end din udfordring er, så har de gjort en verden til forskel for mig og de får mine varmeste anbefalinger nu på 12. år."

- Josefine Valentin


Du kan se Josefines opslag på Instagram, hvor du også kan læse folks reaktioner og spørgsmål, samt Josefines svar herpå.

Overvejer du også paryk?

Er du meget tyndhåret og ønsker du mere fylde til dit hår? Så kan vi tilbyde dig en gratis e-mail konsultation. Det indebærer at du sender os en mail med en beskrivelse af dit hårtab, samt vedhæfter et par billeder af dit hår. Så vil Lise Toftild tage et kig på det, og komme med hendes bedste anbefaling. Hvis du finder det mere interessant, kan en fysisk konsultation aftales med Lise. OBS: Svartiden kan være op til 7 hverdage.


Josefine Valentin præsenterer

Josefine har udviklet sin egen produktserie Valentin Beautyline, som bl.a. indeholder hårpleje og hudpleje. Se et udvalg herunder.

← Tilbage til blog