Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Brun paryk til kvinder, naturlig og smuk. Se den hos Toftild Alternativt Hår.

Parykker til kvinder

Er du ramt af hårtab eller ekstremt tyndt hår? Vi kan vejlede om paryk og diverse hårløsninger, hvis håret mangler helt eller delvist. Toftild tilbyder markedets største udvalg af parykker og alternative hårløsninger.

Naturlige parykker i høj kvalitet

Hos Toftild har vi i mere end 45 år hjulpet kvinder, der oplever hårtab – uanset om det skyldes kemobehandling, alopecia eller hormonelle forandringer. Vi ved, hvor sårbart det kan føles at miste sit hår, og vi møder dig altid med diskretion, forståelse og ægte faglighed.

Vores udvalg af parykker til kvinder spænder bredt: fra naturlige parykker i ægte hår til flotte naturlige fiberparykker, der føles lette og behagelige i hverdagen. Uanset om du søger en paryk til hverdag, en løsning til en periode med sygdom, eller en mere permanent hårdel, står vi klar til at finde den rette løsning sammen med dig.

I vores butikker i Aalborg, Aarhus og på Frederiksberg kan du prøve forskellige modeller og få professionel vejledning. Hos Toftild er en paryk ikke bare en løsning – det er starten på at føle sig som sig selv igen.

Markedets bedste udvalg af parykker

Hos Toftild finder du Danmarks største udvalg af parykker og delparykker – nøje udvalgt fra verdens førende parykleverandører. Uanset om du ønsker kort og klassisk, langt og bølget, lyst, mørkt eller noget midt imellem, så har vi en paryk, der matcher netop din stil og personlighed.

Vi tilbyder både naturlige parykker i ægte hår og flotte naturtro fiberhårsparykker i høj kvalitet – herunder varmebestandigt fiberhår og blandingshår som platinum hår. Med så stort et sortiment kan vi skabe et udtryk, der føles rigtigt for dig – uanset om du har brug for en paryk til hverdag, eller søger en løsning under eller efter sygdom.

Hos os handler det ikke kun om at dække hårtab, men om at finde en løsning, der giver dig tryghed, frihed og selvtillid i hverdagen. Vores erfarne specialister står klar til at guide dig gennem mulighederne og hjælpe dig med at finde den helt rigtige paryk.

Tilskud til paryk

Hvis du har et sygdomsbetinget hårtab fx. alopecia, ar efter operation eller strålebehandling, så kan du søge kommunen om økonomisk støtte, da parykker går under kropsbårne hjælpemidler. Hvis du skal have paryk i forbindelse med et kemoforløb, får du et fast tilskud fra regionen.

Læs mere om tilskud til parykker her.
Behandlerrum hos Toftild København

Vælg dit nye hår i trygge omgivelser

Når du prøver paryk hos Toftild, foregår det i et privat prøverum sammen med en af vores specialfrisører. Her får du mulighed for at prøve forskellige parykker og evt. tørklæder, hvis du ønsker et supplement til parykken.

Vi afsætter god tid til dit besøg, og du er naturligvis velkommen til at tage én med, som kan støtte dig i valget.

Fiberhårsparykker vs. ægtehårsparykker – hvad skal du vælge?

Når du står overfor at vælge en paryk, er én af de største beslutninger, om den skal være lavet af fiberhår eller ægte hår. Mange tror stadig, at fiberhårsparykker ser kunstige ud – men det er en myte, vi gerne vil aflive. Med den nyeste teknologi kan fiberhår i dag fremstilles så naturtro, at det med det blotte øje er umuligt at kende forskel på fiber og ægte hår.

Hos Toftild hjælper vi dig med at vælge den type paryk, der passer bedst til dine ønsker, dit aktivitetsniveau og den livssituation, du står i – hvad end det er kræftbehandling, alopecia eller andet hårtab.

Fordele ved fiberhårsparykker

  • Holder frisuren – også efter vask i koldt vand
  • Kræver minimal styling og er derfor mindre tidskrævende
  • Meget naturtro udseende
  • Findes i et bredt udvalg af farver, særligt i naturlige og grå nuancer
  • Velegnet til kemopatienter, som ofte har nok at tænke på i forvejen

Ulemper ved fiberhår

  • Tåler ikke varme, medmindre du vælger en varmebestandig fiber (tåler op til 150 grader)
  • Frisuren kan ændre sig ved udsættelse for damp (fx fra ovn, elkedel eller bad)

Fordele ved ægtehårsparykker

  • Ideel til dig, der ønsker langt eller mellemlangt hår – bedre holdbarhed ved friktion mod skuldre og ryg
  • Du kan bruge varmeværktøj og stylingprodukter som i dit naturlige hår
  • Mere fleksibel styling – kan glattes, krølles og sættes op

Ulemper ved ægtehår

  • Kræver mere tid og pleje – skal styles ligesom almindeligt hår
  • Hver paryk er unik – hårkvalitet og struktur kan variere
  • Højere prisniveau

Vores anbefaling

Vi anbefaler altid at mærke forskellen i hænderne og se parykkerne i virkeligheden. Mange bliver overraskede over, hvor bløde og naturtro fiberparykker er i dag – og at de stort set ikke kan se forskel. Uanset om du vælger fiberhår eller ægte hår, sørger vi for, at din paryk ser naturlig ud og passer perfekt til dig.

Fiberhår vs. ægte hår

Ung kvinde med smuk lang fiberhårsparyk i brunlige nuancer

Fiberhår

Smuk brun paryk i ægtehår

Ægtehår

Brug venstre- og højrepilene til at navigere mellem før og efter billeder.