Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Alopecia

Bliv klogere på alopecia. Hvad er det? Hvem rammes af alopecia og hvorfor? Toftild har stor erfaring med løsninger til hårtab og hjælper både kvinder, mænd og børn, der er ramt af alopecia.

Hvad er alopecia?

Alopecia areata (eller blot alopecia i daglig tale) er en uforudsigelig sygdom, der kan ramme både mænd og kvinder – uanset alder. Mere specifikt er det en autoimmun hudsygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber hårfolliklerne. Hårets vækstcyklus går i stå, og håret begynder at falde. Alopecia findes i forskellige variationer, hvoraf alopecia areata - pletskaldethed - er den mest udbredte.

Alopecia begynder ofte med et punktvist hårtab på hovedet. Hårtabet varierer hos den enkelte, og det ramte område kan ændre størrelse og omfang. Mistes alt håret på hovedet, betegnes tilstanden alopecia totalis. Mistes også alt håret på kroppen, kaldes tilstanden alopecia universalis. Alopecia diagnosticeres af hudlægen, ofte på baggrund af blodprøver for at udelukke andre sygdomme.

Alopecia totalis og alopecia universalis

Der findes også andre former for alopecia, som er mere sjældne end alopecia areata (pletskaldhed). Den ene er alopecia totalis, der – som navnet også antyder – fører til, at man taber alt hår på hovedet. Udvikler hårtabet sig til resten af kroppen, kaldes sygdommen for alopecia universalis.

Ofte stillede spørgsmål om alopecia

Er alopecia arveligt?

Arv spiller en rolle. Alopecia ses oftere hos personer, der er i familie med nogen med alopecia eller en anden autoimmun sygdom, fx diabetes, sygdom i skjoldbruskkirtlen eller atopisk eksem. Men sygdommen kan også opstå, uden at andre i familien har den.

Hvad er de første tegn på alopecia?

Det typiske første tegn er en eller flere runde, glatte pletter uden hår, oftest i hovedbunden, men det kan også være i skægget eller i øjenbrynene. Huden i pletten ser normal ud. Nogle mærker en let kløe eller prikken, før håret falder af.

Kan alopecia gå over af sig selv?

Ofte, ja. Hos ca. 80 % vokser håret helt eller delvist ud igen i løbet af nogle år, også uden behandling. Sygdommen er dog uforudsigelig og kan komme igen. Ved alopecia totalis og universalis er chancen for, at håret vokser ud igen, mindre.

Kan man få tilskud til paryk ved alopecia?

Ja. Når alopecia er konstateret varig, regnes det som en funktionsnedsættelse, og du kan søge tilskud til paryk eller hair topper hos din kommune efter servicelovens § 112. Du må selv vælge leverandør, også selvom kommunen har en indkøbsaftale med en anden. Læs mere om tilskud til paryk.

Hvad koster en paryk?

En paryk i fiberhår koster fra 3.500 kr., en paryk i ægte hår fra 5.500 kr., og en paryk lavet efter afstøbning af dit hoved fra 6.500 kr. Se alle priser.

Smukke Aja uden hår. Hun har alopecia, og har ikke meget hår på hovedet.
Smukke Aja med en mørk korthårsparyk. Aja har alopecia.
Brug venstre- og højrepilene til at navigere mellem før og efter billeder.

Hvem rammes af alopecia?

Alopecia rammer oftere blandt personer, der er i slægt med mennesker med autoimmune lidelser. Det kan fx være diabetes, lupus, sygdom i skjoldbruskkirtlen, cøliaki eller atopisk eksem. Kvinder og mænd rammes lige ofte af sygdommen. Alopecia kan komme når som helst, men i over halvdelen af tilfældene udvikler de første tegn sig før eller i 20-årsalderen.

Hyppigheden af alopecia er konstant og den samme over hele verden. Det er usikkert, hvorfor alopecia rammer, men den genetiske baggrund er typisk den bestemmende faktor. Andre indikatorer som stress og traume mistænkes for også at kunne udløse alopecia.

Kvinder kan rammes af androgenetisk alopeci, som er en kraftig udtynding af håret øverst på hovedet. Androgen alopeci er hormonelt betinget og kan som de andre typer af alopecia være arveligt.

Alopecia og behandlingsmuligheder

Der findes ingen behandling, der kan kurere alopecia, men der er flere muligheder for at dæmpe sygdommen. Hudlægen bruger typisk binyrebarkhormon som creme, som indsprøjtning i hovedbunden eller som tabletter, og nogle får lysbehandling. Mange oplever, at håret vokser helt eller delvist ud igen i en periode, men sygdommen kan blusse op igen.

Til svær alopecia areata er der godkendt to nyere lægemidler i EU, såkaldte JAK-hæmmere: baricitinib (Olumiant) og ritlecitinib (Litfulo). De dæmper den del af immunforsvaret, der angriber hårsækkene, og kan få håret til at vokse ud igen hos en del patienter. Medicinrådet har dog ikke anbefalet baricitinib som standardbehandling i Danmark, fordi prisen ikke står mål med effekten. Behandlingen kan også give bivirkninger som infektioner og forhøjet kolesterol. Tal med din hudlæge om, hvad der er relevant for dig.

Lille udpluk af løsninger vi har lavet

Fakta og tal om pletskaldethed

Ifølge sundhed.dk får ca. 1,7 % af befolkningen alopecia i en eller anden grad i løbet af livet. Det svarer til omkring 100.000 danskere. Hos ca. 80 % vokser håret helt eller delvist ud igen i løbet af nogle år, mens ca. 20 % får et varigt hårtab.

Få en faglig hårkonsultation

Alopecia kan ramme alle. Derfor er vores løsninger til at afhjælpe dit hårtab lige så mangfoldige som de mennesker, der rammes af alopecia. Vi tilbyder dig en gratis e-mail konsultation, hvor du kan høre om alle de forskellige muligheder, vi kan bringe i spil for at give dig præcis den hårpragt, du ønsker dig. Udfyld blot nedenstående formular, beskriv kort dit hårtab og vedhæft gerne lidt billeder af dit hårtab. På den måde kan Lise Toftild bedst finde den optimale løsning til dig. Billederne slettes ift. GDPR efter end evaluering.

Hårløsninger til pletskaldethed

Har du alopecia areata – pletskaldethed – kan du få en speciallavet hårløsning med Hår for Livet® by Toftild, som kun dækker det område, hvor du er ramt af skaldethed. Løsningen behøver ikke nødvendigvis at være en helparyk, men kan også være mindre hårdele, der fæstnes på de specifikke områder, hvor du mangler dit hår.

Toftild hårbåd er et helt nyt produkt, hvor vi anvender dit eget hår eller donationshår.

Naturlige hårbånd lavet af donationshår

Vi introducerer vores unikke Toftild Hairband, lavet med donationshår, for at give en smuk, naturlig og komfortabel løsning til piger og kvinder, der oplever hårtab og ikke føler for en paryk. Hårbåndene er særligt designet til dig, der lever med alopecia eller gennemgår kemobehandling, og som ønsker at genfinde følelsen af naturligt hår og personlig stil.

Læs om Toftild Hairband

Alopecia og tilskud til paryk

Alopecia defineres som en funktionsnedsættelse, når hudsygdommen er konstateret varig. Det betyder, at du kan søge tilskud hos kommunen til mere hår i form af paryk eller hair topper. Tilskuddet bevilges af din kommune efter en konkret og individuel vurdering af din situation.

Alopecia er omfattet af det tilskud, du kan søge via Servicelovens §112. En paryk, der afhjælper din alopeci, er i denne sammenhæng et kropsbåret og personligt hjælpemiddel. Tilskuddet, du får til din paryk, kan du anvende hos præcis den leverandør, du vil. Også selvom din kommune har en indkøbsaftale med en anden leverandør end den, du selv vælger.

Ansøgning om tilskud finder du hos din kommunes borgerservice. Ansøgningen skal indsendes digitalt.